Muleposer

Disse gaver kan du give til vennerne i år

Julen nærmer sig, og vi ved godt alle sammen, hvad det betyder. Snart skal du ud og finde gaver til alle, du kender. Når først de nærmeste er på plads, kommer det evindelige store spørgsmål: hvad pokker skal drengene have? Er du træt af at give den samme pakke specialøl år efter år, og har du efterhånden indset, at der ikke rigtig er nogen, der gider læse dine selvhjælpsbøger? Så er redningen hermed på vej.

Muleposer med tryk

Du tænker måske, at muleposer ikke lige er det første, dine venner normalt snakker om. Er det ikke sådan noget, ældre damer bruger, når de skal handle? Svaret er, at muleposer kan langt mere end det. Tiderne har ændret sig, og nu er det faktisk sådan, at vi alle sammen har brug for mindst én mulepose til at holde styr på vores ting. De er nærmest uundværlige, og det smarteste er helt sikkert altid at have en mulepose med i lommen. Det er nemlig de færreste butikker, som tilbyder gratis poser, så hvis du gerne vil slippe for at skulle købe plastik hele tiden, er muleposerne det oplagte valg. Herudover er de også miljøvenlige, fordi du som sagt bruger dem igen og igen. På den måde reducerer du dit miljømæssige fodaftryk, samtidig med at de bare er super praktiske.

En mulepose med tryk kan gøre gaven ekstra sjov, for så kan du helt selv bestemme, hvad der skal være på posen. Måske har I en intern joke, et kaldenavn eller endda jeres eget logo. Uanset hvad vil det se perfekt ud på en custommade mulepose til vennegruppen.

Gør-det-selv gaver er både sjove og fede

Er dine venner generelt typerne, som hele tiden snakker om alle de ting, de gerne vil have ordnet, men som aldrig rigtig får det gjort? Måske har de alle et ton af gør-det-selv-projekter, som aldrig rigtig kommer videre end tegnebordet. Med denne julegave kan du sætte gang i gør-det-selv-ånden på sjoveste vis. Giv dine venner en gave, som de selv skal sørge for at sætte i gang. Det kunne for eksempel være et sæt til at brygge egen snaps, et saml-selv fuglehus eller måske endda nogle chiliplanter, så dine venner kan dyrke deres egne møg stærke chilier til jeres næste komsammen.

Gør-det-selv gaver er dejligt tvetydige, fordi de både motiverer dine venner til at lave noget sjovt i fritiden, men samtidig også indikerer, at de er lidt små-dovne, fordi de ikke får det gjort ellers. På den måde er det en klassisk venne-gave med en humoristisk undertone. Hvis dine venner er typerne, der i forvejen laver mange ting i hånden, kan du sagtens give gaven et andet tvist. Prøv at udfordre dem med noget, de ikke normalt bruger tid på. Har de for eksempel nogensinde syet en ølholder? Sikkert ikke, men det kan de komme til med din sjove julegave, som ikke kun vil få dem til at grine, men sikkert også vil skabe glæde blandt dem, der kender dem.