Hepa filter

Sådan optimerer du din rengøring

Der er få mennesker der virkelig kan lide at gøre det, men de færreste kommer udenom – rengøring. Et nødvendigt onde, som sikrer at dit hjem forbliver rent og pænt, og at dine gæster gider komme igen.

Føler du at du har nogenlunde styr på det med rengøring, så giver det alligevel god mening at læse med her. Vi kommer nemlig med lidt fif til alle de ting du måske ikke tænker over, når du svinger støvsugeren med den ene hånd og støvkluden med den anden.

Allergivenlig rengøring med et Hepa filter

Lider du af astma eller støvallergi – eller har du vundet lotteriet og er ramt af begge dele – så er der ekstra god grund til at optimere din rengøring. Dette kan blandt andet gøres med et hepa filter i din støvsuger. Hepa står for High Efficiency Particulate Air og betyder kort fortalt at alle de små partikler, som kan forværre astma og allergi, bliver fanget i filteret. På den måde støvsuger du dem ikke op, blot for at lade dem blæse ud af støvsugeren igen.

En Hepa filter støvsuger kan du købe flere steder, og de fleste som forhandler støvsugere ved hvad det er. Bruger du først et hepa filter, kan det være svært at gå tilbage til en almindelig støvsuger, da du hurtigt vil kunne mærke forskel.

Hvor sidder bakterierne egentlig?

De fleste er gode til at få rengjort steder som toilettet, vandhaner og lignende. Men tænker du egentlig over hvor mange steder i dit hjem du rører ved hver dag? Og som du sjældent gør rent? Din mobiltelefon og fjernbetjeningen er nogle af de helt store syndere. Disse bør du gøre rent meget oftere end du egentlig gør.

Men derudover skal du også overveje, hvor i dit hjem du rører ved overflader. Holder du for eksempel altid fast i en bestemt dørkarm, når du går forbi, så er det der, alle bakterierne sætter sig.

Karklude og klude, som du bruger til at tørre netop overflader med, bærer også på mange bakterier, så disse skal du sørge for at skifte ofte, og for at skylle dem grundigt af mellem brug.

Udluftning – også under vinterrengøringen

Om sommeren er vi alle gode til at lufte ud, for at få den friske, kolde luft ind i hjemmet. Når vinteren kommer, falder de fleste dog lidt af på den, primært fordi den luft, der siver ind, kan være isnende kold. Men faktisk skal du næsten lufte endnu mere ud om vinteren. Dette skyldes at vi bruger mere tid indenfor, skruer mere op for varmen, og har døre og vinduer hermetisk lukkede meget af tiden. Og det er alt sammen helt optimale betingelser for støv og bakterier.

Et hepa filter kan gøre meget, når du støvsuger, men du kan hjælpe indeklimaet på vej ved at lufte kraftigt ud to til tre gange om dagen. Endnu en fordel ved dette er, at luften inde i dit hjem derved også bliver mindre fugtig. Og tør luft betyder mindre fugt og lavere risiko for skimmelsvamp. Sidst men ikke mindst er tør luft hurtigere at varme op igen.