google ads annoncering

Bliv synlig og få mere salg med Google Ads


Synlighed på Google kan for de fleste virksomheder betyde meget for omsætningen, da kunderejsen ofte starter i søgemaskinerne, når der enten bliver søgt efter informationer, produkter eller specifikke services.

Der findes to måder at være synlig på Google. Den ene er gennem søgemaskineoptimering, så du bliver repræsenteret via de organiske visninger på søgeresultatet. Det er som regel en langsigtet proces, der kræver meget arbejde og ikke mindst viden inden for SEO. Den anden metode er gennem annoncering på Google Ads, der er Googles egen annonceplatform. De fleste virksomheder benytter sig af Google Ads, da du hurtigt kan komme i gang og blive vist med det samme på specifikke søgeord. Det er som sagt hurtigt at komme i gang, men samtidig er det også meget kompliceret, hvilket kan betyde, at du nemt kan komme til at bruge mange penge på irrelevante annoncer. Du bør dog ikke udelukke Google annoncering, men hvis du følger nogle grundlæggende principper til opbygning af dine kampagner, kan du komme rigtig langt med at administrere din egen Google Ads konto. Afhængig af hvilken branche og hvor mange penge du ønsker at bruge til annoncering, så kan du med fordel få hjælp af et Google Ads bureau.

google adwords

Mulighederne med annoncering på Google Ads

Google Ads skiftede navn fra Google AdWords, fordi annonceringsplatformen med årene har udviklet sig markant med nye tiltag. I gamle dage var det kun muligt at bygge søgeordskampagner, men i dag kan du også annoncere via Google Shopping, YouTube Ads og Googles Displaynetværk.

Det er ikke sikkert, at alle annonceringsmulighederne er noget for dig, da det afhænger af dit formål og ikke mindst hvad du sælger. Google Shopping er f.eks. kun for webshops, da det kun er produkter, som kan blive vist i Google Shopping resultater. Heldigvis er de fleste formater relevante for dig.

De klassiske søgeordskampagner er relevant for dig, hvis du sælger noget der er et eksistentielt behov for og dermed søgninger efter. Det kan være alt fra batterier, højttalere til services som VVS-arbejde eller en ejendomsmægler. Hvis du derimod har skabt et nyt og revolutionerede produkt, vil der typisk ikke være søgninger på det, hvorfor det er bedre at benytte dig af andre digitale markedsføringskanaler såsom Facebook, LinkedIn, Pinterest og Snapchat. Fordelen ved søgeordskampagner er, at du kan blive synlige på det helt rigtige tidspunkt – det vil sige, når din potentielle målgruppe leder efter lige netop dine produkter eller ydelser.

Googles Displaynetværk er efterhånden blevet meget sofistikeret med remarketing, custom intent og mange andre fancy buzzwords. I bund og grund er det bannere, som bliver vist på andre hjemmesider til personer, du ønsker at synliggøre dig overfor.

Med opkøbet af YouTube har Google udviklet en annonceringsplatform, hvor du kan blive set gennem videoannoncer. Video har alle dage fungeret godt i et reklameøjemed på TV, hvorfor vi også ser en god udvikling på både Facebook og YouTube med videoannoncering. Reklamevideo er dog top funnel marketing og vil sjældent konvertere særlig godt, hvorfor du skal se det som en del af din branding strategi.

youtube annoncering

Brug et digital marketing bureau til hjælp

Det er svært at mestre alle grene af online markedsføring, hvorfor det kan være en god idé at få hjælp af et digital marketing bureau til Google Ads. Annoncering på Google kan nemlig være kompliceret og med de mange forskellige muligheder, er det kun blevet sværere med tiden. Et online marketing bureau kan i mange tilfælde administrere en Google Ads konto, men du skal dog være opmærksom på kvaliteten deraf. Digital marketing er en branche med lave indgangsbarriere, hvorfor der findes mange forskellige Google Ads bureauer på markedet. Det er dog langt fra alle, som er dygtige til deres håndværk, desværre. Når du vælger et digital marketing bureau som samarbejdspartner bør du derfor holde øje med om de er Google Premier Partner, da det betyder de har været med til at vækste større Google Ads konti over tid.

Det er selvfølgelig ikke en altafgørende faktor, og bevares, der findes selvfølgelig også dårlige bureauer med diverse certifikater. I bund og grund handler det om den enkelte Google Ads konsulent, som sidder på opgaven.

En ting er dog sikkert – du kan sjældent undvære Google Ads, hvis du gerne vil have en online tilstedeværelse.